peterspladsen.dk Forside     Peters have     Peters malerier     Video med Peter     Kontakt    

Peter Jensen (f.1898-1985) levede hele hans liv i Bjergby, som en beskeden mand, der havde sin helt egen skæve måde at anskue livet på. Han boede i et hus på sydsiden af Skagen Landevej i Bjergbys vestlige udkant, som han selv havde bygget. Man kunne ikke undgå at lægge mærke til stedet, der var præget af Peters virketrang. Han var ugift og arbejdede som hyrdedreng, daglejer og tækkemand, og fik senere egen minkfarm. Peter var en helt særlig mand, der holdt af, at pusle i sin baghave med skrot, skrammel og beton. Ud af det, kom der de mest forunderlige og mærkværdige kæmpeskulpturer, som med tiden blev til en hel jungle. Fra overskudslageret af tråd, modellerede han sine dyr og omsluttede dem med beton. F.eks. fik ørnens næb fik den rette form af en gammel kofanger.

Peter Jensen begyndte egentligt at male, (siger man) fordi han var for nærig til at købe malerier. Kunsthistoriker Broby-Johansen var en varm tilhænger af den jordbundethed, som karakteriserede Peter Jensen og hans kunstneriske frembringelser, han har udtalt at Peter Jensen kunst mindede ham om Hans Scherfigs urskovunivers med giraffen, tigeren, løven, zebraen, kamelen, elefanten og strudsen. Han blev opfattet som lidt af en særling og landsbyoriginal. Peter udtalte før han døde, et ønske om at dyrene kunne blive flyttet til Solhjem, hvor de kunne skue udover landskabet på en af Vendsyssels flotteste udkigsposter.

Peter Jensen

Kontakt vedr. Peterspladsen - Mail: info@solhjem.dk